Vi spurgte pædagogen, om hun kunne fortælle os om et barn, der
havde gjort et specielt indtryk på hende som professionel. Helst en historie
der kunne indvige os som studerende, om vigtigheden i at gribe barnet og omfavne det med pædagogikkens omsorgfulde arme og tværfaglighedens brede viden.
Her giver hun os et indblik et barns historie:
Jens er en dreng på 5 år, som snart skal starte i skole. Han bor sammen med begge hans forældre, i et rækkehus tæt ved den indre bydel. Boligområdet har ingen legeplads eller park i nærheden. Hans mor arbejder som kassedame i Aldi og hans far er lastbilchauffør hos ”De Danske Fragtmænd”. Både far og mor er svært overvægtige.
Jens var en aktiv dreng, som hurtigt fandt en plads blandt de andre børn i børnehaven igennem forskellige lege. Dette skyldes hans sproglige kompetencer. Men han blev fravalgt, da legene gik over i et højere grovmotorisk krævende niveau. Det kunne være lege som ”Ta’ fat” og ”klatring”. Jens kunne simpelthen ikke løbe, hoppe eller klatre. Vi obseverede motivation hos Jens, som gentagende gange prøvede at være med, men gang på gang blev draget ud af fællesskabet pga. hans manglende færdigheder.
Spændende vinkel i fortællingen. Her handler det virkelig om pædagogens evner til at se de forskellige kvaliteter ved et barn - og netop bruge denne viden til at arbejde med barnets udvikling. Så interessant at tænke på, hvordan de sproglige kompetencer netop kan bruges til at udvikle motorikken. Eller rettere sagt understøtte hans kvaliteter for at styrke andre områder og bruge det i en god relationsdannelse, som giver tryghed og rum for udvikling.
SvarSlet