Kontekst

Det er Torsdag kl. 10:00 i Februar måned, vi mødes ude foran børnehaven som midlertidigt er flyttet til en idrætsforening, da deres egen institution er under ombygning. Da vi går ind bliver vi modtaget med åbne arme og smil fra 43 børn og  4 voksne. Ud af de fire voksne var der 1 PAU studerende og 3 pædagoger. Det første lokale vi trådte ind i, som normalt var cafeteria og pokalrum, blev brugt som stue til de 3-4 årige børn. 

Vi blev vist ud i gangen, hvor man desuden skulle være stille, for her lå der firmaer ovenpå. Børnene var lydløse i gangområdet. Man er stille når man begår sig i en opgang, så det var de nødt til at lære børnene da de flyttede hertil, fortæller en pædagog. Da vi kom ned i kælderen, fik vi en knytnæve i ansigtet af varmen og larmen fra de cirka 30 legende børn. Det var tydeligt, at de voksne var engagerede i at få det bedste ud af omgivelserne. De havde forsøgt sig med ”lyddæmpende rumdelere”, pynt og hjemlig indretning i de ellers rå lokaler med dårlig akustik. Der var lavt til loftet og begrænset plads i både gaderoben og legeområdet.  

Udendørs arealerne bestod af en lille, men hyggelig legeplads med gyngestativ, sandkasse og et legetårn, fodboldbane og en mindre skov. Derudover har de en hal til rådighed, som kan benyttes når der er behov for det.